Kirkesølv 

 

Altersølvet er både brugsgenstande som kirkens hellige kar og en kulturarv af fineste karat. Det er derfor vigtigt at vedligeholde disse genstande, så de kan bringes videre til vore efterkommere.
Vi er medlem af Kirkesølvsmedene, som er en sammenslutningen af faguddannede guld- og sølvsmede med interesse for bevarelse og vedligeholdelse af den fornemme kulturarv.
Vi har på vores værksted arbejdet med restaurering og fremstilling  af nyt kirkesølv, siden 1974.
På billedet til højre ses en oblatæske og vinkande med ciselering og  lueforgyldning. Sættet her er tegnet og udført efter inspiration af  kirkerummet og kirken som helhed.

                                       

 

   Når man restaurerer antikt sølvkorpus, er det vigtigt at man bruger de arbejdsmetoder som blev brugt, da sølvet i sin tid blev smedet. Derved opnås det bedste resultat, uden at gøre vold på sølvet. Hvis cuppa på en alterkalk er udtjent, kan man når der smedes en ny, tage hensyn til de krav der i dag stilles til brugen af kalken og smede en cuppa i samme form, men med tud, så man undgår den ødelæggende indsats. Kalken  til venstre er et eksempel på en restaurering med  lueforgyldning både ud og indvendigt. 

Peg på billedet og De vil blive ført til siden som fortæller lidt om restaureringforløbet.



Lueforgyldning
Lueforgyldning, er den ældste forgyldningsmetode, som kendes på dansk kirkesølv. Lueforgyldning er en proces, hvor man legerer 24 karat guld ned i en sølvoverflade. Man laver et såkaldt guldamalgam af  24 karat guld og kviksølv. Kviksølvets opgave er at legere guldet og sølvet sammen. Når man anvender kviksølv til denne proces, er det fordi, kviksølv legerer sig dybt ned i sølvet og trækker guldet med sig. Forgyldningen udføres ved først at smøre guldamalgamet på den overflade, der skal forgyldes. Derefter fjerner vi,  med en blød flamme (lue), kviksølvet, som så igen bliver inddampet og kan bruges til en ny proces. Efter afdampningen danner de fastlegerede guldkrystaller en mat overflade. Guldet poleres efterfølgende med blodsten, så man opnår den meget smukke og for lueforgyldning så karakteristiske overflade. Det er vigtigt at bemærke, at guldet ved denne proces hærdes, så man opnår en særdeles holdbar forgyldning.


 

 

 

 

 

   

Lueforgyldningen poléres med blodsten

 

 

     



Dåbsfad- og spand.

Dåbsfadet til venstre er udført i 2,1 mm, udhamret messing. Hammer slagene fra opdrivningen stå tilbage og er højpoleret. Det giver et flot spil i vandet. Fadets dybde er 10 cm og diameter er 62,5 cm. Kanten er stukket og poleret. Spanden er smedet så bunde danne 4 cirkelslag. ( Kirken har 2 sideskibe ). Spande rumme 2,4 liter vand. Det kan høres ved barnedåb. Spanden hænger i en messingkrog på væggen ved døbefonten. Klik på billedet får at se detaljer.

        

 

 

Billedet til højre:
Dåbskande smedet i messing, højde 33 cm. 

 

         

 

Messingdåbsfad med kande 1997.

Fadet er smedet så det dækker kummen og i midten er der  en cirkulær fordybning. Kanden er ligeledes udført i messing og smedet sådan at bunden følger fadets indre runding og foroven følger fadets firefløjede yderkant. 

 

Dorthe og Ebbe Hjorth,  Guld-og sølvsmedie,  Ydbyvej 47,  Gettrup,  7760 Sydthy